• English
  • Français
  • Dansk

Yesterday's
problem,
tomorrow's
solution

Inter Biosolutions er en udviklingsplatform for nye innovative produkter.

Vores primære produkter kommer fra det der i går var affald, men i morgen er fremtidens løsning. Hos os er intet spild, men derimod en ressource der kan forædles til produkter der løser et konkret problem, bedre billigere og smartere.

Vi udvikler vores egne ideer men samarbejder med en række institutioner for at accelerere processerne omkring produktudvikling. Både private virksomheder og statslige vidensinstitutioner er daglige partnere i udviklingen af produkterne.
Bæredygtighed skal i vores optik være en naturlighed og derfor er alle vores interne processer målt på en optimering af ressourceforbruget så vores aktiviteter efterlader det mindst mulige klima- og miljøaftryk.

Vision

Vi er altid foran krav og regler på bæredygtighed og vil til stadighed selv hæve bæredygtighedskriterierne, inden det bliver et lovkrav. Vi vil udvikle produkter der løser problemer i særligt landbrug og akvakultur, gennem brug af råvarer, der i dag betragtes som lavværdi produkter eller ikke nyttiggjort affald.

Mission

Vi er et danskejet selskab med store ambitioner for ekspansion og innovation. Vores væsentligste drivkraft er konstant at udvikle vores produkter og løsninger til et højere niveau.
  
Vores platform er en solid faglig viden, koblet med en forståelse for vores nuværende og kommende kunders behov.

Værdier

Vi har en cirkulær og bæredygtig tankegang.
Vi er åbne over for nye ideer til at udfordre vores tankegang.
Vi rykker grænserne og gør udfordringer til muligheder.
Vi investerer i stærke partnerskaber og knowhow.

Vores primære forretningsområder.

Vi er en lærende organisation, der konstant udvikler viden- og teknologiplatforme til produkter, der er et skridt foran. Det, der i dag afbrændes til energiformål, kan i morgen være et fodertilsætningsstof af høj værdi eller blanding i den petrokemiske industri.

Vores nuværende primære aktiviteter er rettet mod de største udfordringer indenfor landbrug og akvakultur såsom metanemissioner fra drøvtyggere, baseret på aktive forbindelser udvundet fra cashewnøddeskaller ved hjælp af nye proprietære forarbejdningsmetoder.

Ud over de udvundne aktive forbindelser, sigter vi mod at udvikle applikationer til alle reststrømme fra cashewnøddeskallerne, så det bliver en cirkulær og bæredygtig løsning med ingen eller et minimum af restprodukter.

Derudover har vi en række mindre projekter indenfor områderne herunder.

Produkter

Flydende produkter

Vi arbejder i en række forskellige flydende væsker med vegetabilsk oprindelse og finder anvendelse til dem i helt nye former. Vores grundtanke er en konstant søgen efter et produkt der er et niveau bedre end det der er teknologisk muligt i dag. Hvor vi i går brændte olierne af til energi er det måske i morgen et højværdi produkt som tilsætning til fødevarer eller aktivt stof i den petrokemiske industri.



Innovation er en konstant proces, hvor en nutidig anvendelse kun er en trædesten til fremtidig anvendelse.



Vi forventer at kunne nedbringe verdens udledning med 1 mio. tons. Co2 om året i 2030, stigende til 5 mio. tons Co2 i 2035.

Fast Biomasse

Gennem vores koncernstruktur har vi adgang til en række produkter i fast biomasse og dem udvikler vi løbende. Fast biomasse har i en årrække været anvendt som lavværdi produkt til afbrænding i energianlæg, men inden biomassen afbrændes kan der udvindes forskellige komponenter fra biomassen, der helt eller delvist kan afløse kemiske eller fossile produkter.



Den faste biomasse vil være en del af vores forretning i de næste 10 år, hvor vi forventeligt vil se en nedgang i 2030, frem mod en total forædling af den faste volumen frem mod 2035.



Efter 2035 vil vores faste biobrændsler udelukkende stamme fra restprodukter af egen produktion og anvendt til lokal strømproduktion, hvor vi i den proces forventer at afløse fossil strøm produktion med op til 0,5 mio. tons Co2 om året.

Additiver

Med udgangspunkt i vores afrikanske, sydamerikanske og asiatiske aktiviteter finder vi råmateriale der kan upcycles fra restprodukter til aktive komponenter i animalsk foder og ultimativ raffinering af produkter til fødevarer.
Vores nuværende fokus er cashewprodukter og udvundne forbindelser heraf. 


Råmaterialerne fremstilles lokalt for at nedbringe klimaftrykket på råmaterialerne og slutprodukterne videreforarbejdes så tæt på forbrugeren som muligt, så hele kædens klimaftryk begrænses til det absolut lavest mulige.

Research

Vores aktiviteter er tilpasset en række specifikke produkter, hvor størstedelen er målrettet landbrug og akvakultur.



Udviklingen medfører ofte at man lidt tilfældigt støder på komponenter i råmaterialerne der kemisk viser sig at have potentiale indenfor områder de oprindeligt ikke var tiltænkt.



Forskningen giver derfor ofte muligheder for at forfølge produkter der ligger langt fra oprindelsesformålet.



Gennem vores grundlæggende forskningsresultater vil vi derfor løbende evaluerer mulige anvendelsesmuligheder for rest- og biprodukter, der kan processeres og anvendes som eksempelvis flydende biobrændsel eller i farve-lak industrien.

The Team

Vi er en vidensbaseret innovationsvirksomhed, som vil have brug for nye talenter til vores ekspansion med jævne mellemrum. Se efter ledige stillinger på denne side eller LinkedIn og kontakt os gerne.

Klaus Kroll

Klaus er medstifter og direktør i Inter Biosolutions. Han har en lang erfaring indenfor logistik, fra Europa, Mellemøsten og Afrika.
Klaus startede tidligt som iværksætter og har drevet en række virksomheder i både Danmark og Afrika indenfor biofuel, logistik, sikkerhed og produktion.
Med 18 års erfaring fra det afrikanske kontinent har Klaus oparbejdet en stor forståelse for de muligheder og udfordringer kontinentet byder på, herunder sourcing af de materialer der er udgangspunktet for en række af selskabets produkter. 
Klaus er uddannet hærofficer og er desuden akademiøkonom.

Steen Brummerstedt Iversen

PhD
Steen er medstifter af Inter Biosolutions og bestrider stillingen som CTO. Han har en betydelig ledelseserfaring fra både større virksomheder og nystartede virksomheder. Han er medstifter af 7 start-ups, har været en del af ledelsesteamet for 2 børsintroduktioner, 2 spin-off selskaber & adskillige fundraisings. Han har brede tekniske og videnskabelige kompetencer på specialistniveau. Han er en erfaren innovationschef med ansvar for den succesfulde udvikling af 7 nye teknologier fra idé til kommerciel demonstration, herunder Superwood®, DIAMTM propper til vin, ActifloorTM nanocoated laminatgulve, Hydrofaction® avancerede biobrændstoffer fra biomasse. Ansvarlig for at vinde og lede 25+ bevillingsprojekter. Han er opfinder af mere end 1000 nationale patenter på tværs af 60 patentfamilier og er specialist til at udføre Freedom to Operate og risikoanalyse og afbødningsstrategier.

Julie Katerine Rodriguez

PhD, PEng
Katerine er Inter Biosolutions forskningsdirektør. Hun er kemiingeniør med 14+ års erfaring med at lede R&D og ingeniørteams indenfor vedvarende energi. Hun har en dokumenteret evne til at udvikle og implementere innovative teknologier, har sikret 15 patenter og udgivet 11 peer-reviewede artikler. Katerine har yderligere ekspertise inden for procesoptimering, teknologiintegration, analytiske teknikker, bioolieegenskaber og markedsudvikling med fokus på bæredygtige biobaserede produkter.